Emerson’s Smart Wireless løsninger Forbedre brøndhoved og varmeveksler
Overvågning af varmeveksler på StatoilHydro offshore-platform
Emerson Process Management har med succes anvendt sit trådløse, selvorganiserende netværk til at overvåge trykket i brøndhovedets ring og i varmevekslerne på Grane offshore-platformen. Grane-platformen betjenes af StatoilHydro og er placeret i Norskehavet ud for kysten ved Bergen i Norge.
Emersons selvorganiserende trådløse netværksteknik er særdeles velegnet til anvendelsen af trådløs teknik, idet den muliggør fjernbetjening og -styring af processer i vanskeligt tilgængelige områder.
Emersons selvorganiserende trådløse netværksteknik er særdeles velegnet til anvendelsen af trådløs teknik, idet den muliggør fjernbetjening og -styring af processer i vanskeligt tilgængelige områder. Emerson mener, at nettet på Grane-platformen er den første trådløse offshore-installation i Europa.
"Vi var lidt usikre på, om denne nye teknik kunne fungere driftssikkert i de barske omgivelser på vores offshore-platform," sagde Geir Leon Vadheim, Instrument Lead, Grane Operations, StatoilHydro. "Vi skulle også finde en løsning på, hvordan vi kunne integrere de data, der blev samlet af den trådløse gateway, i et fremmed system. Integrationen er gået let, og ydelsen fra Smart Wireless-transmitterne har overgået vores forventninger."
Brøndhovedområdet er tætpakket med metalrør, metalløbebroer oppe og nede samt andre hindringer i metal. Trods de udfordrende omgivelser fandt de enkelte transmittere deres gateway, efterhånden som de blev tilsluttet, hvorefter nettet var oppe at køre. Nye enheder kom hurtigt og let på nettet, efterhånden som de blev tilføjet. Signalstyrke og -kvalitet har været fremragende i driftsperioden.
Det trådløse netværk gør det muligt at overvåge tryk løbende og fjerner behovet for daglige besøg i brøndhovedet for manuelt at registrere måleraflæsningerne. Løbende overvågning gør det muligt at opdage unormale aflæsninger tidligere og handle, så fejl kan undersøges og rettes, før det udvikler sig til alvorlige problemer.
Smart Wireless-nettet på platformen omfatter 22 trådløse Rosemount® tryktransmittere, som erstatter traditionelle målere. Ti tryktransmittere er monteret på brøndhovedet og anvendes til at måle trykket på brøndhovedets ring. Yderligere tolv tryktransmittere overvåger indløbstrykket og trykfaldet over varmeveksleren. Hver enkelt transmitter sender data tilbage til operatørkonsollerne i kontrolrummet. Installationen gik let og hurtigt med en måleradapterfitting, der blev anvendt for at gøre det muligt at iskrue udskiftningen direkte. Der blev monteret en trådløs gateway uden for procesområdet på den ene side af platformen i en højde, hvor den overser brøndhovedområdet.
"Vi er meget glade for Emersons Smart Wireless-netværks præstationer under disse udfordrende forhold," sagde Geir Leon Vadheim. "Efter et kort uddannelsesprogram tilføjer vores instrumentteknikere alt efter behov flere trådløse enheder til installationen med stor sikkerhed. Det tager normalt ca. to timer at installere disse, mens det tager op til to dage med konventionelt tilsluttede enheder."
Som følge af denne installations succes planlægger StatoilHydro at installere Emersons Smart Wireless-transmittere på andre offshore-platforme, der er i drift i området.
Mere om StatoilHydro